AfMitLivsAarbøger_1795-1826

62 Den Sorg, jeg havde gjennemgaaet ved min Moders Død, i Forbindelse med mine Kjærlig- heds-Drømmerier, havde stemmet min Lyre til Mol-Accorder, og jeg sang meget og altid i denne Tonart. «Bispinden», Frn Elisa Munter, som havde været usynlig, paa Grund af Sindslidelser, i al den Tid siden vi spillede «Maria Stuart» og «Bibelhusar» i Bispegaarden, var nu nogenlunde helbredet. En Dag førte Theodor mig ind til hende, da hun havde forlangt at tale med mig om min Moders Død, og jeg maatte læse det Digt for hende, som jeg i den Anledning havde skrevet. Hun fortalte mig, at hun under sin Sygdom oftere havde været Gjenstand for poetiske In­ spirationer, som hendes Søn, Balthasar, havde opskrevet og samlet i det Hefte, hun viste mig, og ved denne gjensidige Udvexling af Digte, som hun og jeg forelæste af vore Samlinger, fik hun en særegen Interesse for mig. Paa Aarets første. Dag 1814 var jeg ind- buden til Bispegaarden. Jeg havde skrevet et Nytaarsdigt til Fru Munter, som blev læst af de Besøgende, iblandt hvilke jeg erindrer Digteren