AfMitLivsAarbøger_1795-1826

44 han og Læreren vare saa vante ti] disse Optøier, at de syntes at høre med til Underviisningen. C ab o t t var en temmelig høi, mørkladen Mand, af Physiognomi næsten som en Italiener; han var meget hidsig, og fik han fat i en Male- fikant, saa dunkede han ham i Hovedet og i Ryggen med Hidsighed. W ils t r u p var en lille, stille Mand, med en aldeles skaldet Isse og graahvide Haar i Nakken. Sidelommerne i hans graa Frakke struttede ud til begge Sider, fordi de vare fyldte med «H v e d e k n o p e r » , som han solgte til Brug for Tegnerne; thi hjemme hed det, at vi maatte have et Par Skilling med til Hvedeknoper, der betragtedes som et Tegnemateriale, skjøndt de egentlig kun brugtes til Midaftensmad. I denne Skole kom jeg saav id t, at jeg "kunde læ g g e ind t i l P r ø v e « , det vil sige: gjøre Prøvetegning for Avancement. Jeg tegnede “d e t b r u s e n d e S k jæ g g e h o v e d » efter en af Desmarteaus Crayontegninger, i Rødkridt, men jeg avancerede ikke denne Gang og forlod Aka­ demiet af Grunde, som jeg nu kommer til at fortælle. Jeg havde gjennemgaaet de ustuderede Klasser i Borgerdydskolen; Spørgsmaalet var nu,