AfMitLivsAarbøger_1795-1826

37 Jeg havde i Hjemmet haft en tam Spurv, saa tam, at den fulgte mig baade i Gaarden og i Stuerne. Den havde lykkeligt overstaaet Bom­ bardementet, ligesom vi Andre, men i Daglig­ stuen var den geraadet under en dansk Brand- officeers Støvlehæl, og det lille Liig skulde jeg nu skjænke en hæderlig Begravelse i min Have derude. Jeg mødte Andreas Olivarius imellem de nedbrændte Tomter, og vi begravede den ved Muren. Paa Hjørnet af Østerbro og Farimagsveien, udenfor Gaarden, stod en ung, engelsk Skildvagt paa Post. Olivarius kunde som Vestindianer tale Engelsk, og jeg havde af Mr. Bay’s Underviis- ning i Skolen dog læst saameget, at jeg kunde være lidt med, og saaledes gjorde vi Bekjendt- skab med Skildvagten, der var meget venlig imod os. Han havde meget at spørge oin og tillige nogle Commissioner i Byen, som Olivarius lovede at besørge, især Pibeleer til hans hvide Bandelier, hvilket vi lovede at bringe med næste Gang, vi kom ud paa Broen, hvis vi kunde finde ham igjen. Imedens vi saaledes stode i Samtale med ham, kom to engelske Officerer forbi og blan­ dede sig i Samtalen. Da de saae Bindet om mit Hoved og erfarede, at jeg havde et Saar