AfMitLivsAarbøger_1795-1826

29 i Stue-Etagen, og der redte de et Leie til mig af tomme Postsække i en Krog, og jeg hørte, at der for min Skyld blev sendt et Bud til Lazarethet i Frimurer-Logen i Kronprindsen- gade. I Krogen, hvor jeg laa, faldt jeg isøvn og sov indtil en Bombe eller Kugle vækkede mig ved at gaa igjennem Contoiret, fra den ene Væg ud igjennem den anden. Man strømmede til og fandt mig i Behold, men medens en Klynge Mennesker stod omkring mig, hørte jeg en ængstlig Stemme spørge ind i Contoiret, om de ikke havde seet en lille Dreng? — «Aa, det er Ane!» raabte jeg , og ved hendes Haand blev jeg nu ført hjem, hvor min stakkels Moder, der i Tum­ melen havde glemt, hvad hun havde sagt, ikke v id s te , hvor de to yngste af Drengene vare bievne af. Der blev i Øieblikket Glæde over min Ankomst, men Johan var endnu ikke fun­ den ! Først næste Morgen fandtes han hos en Skræder i Lille Helliggeiststræde, hvor han var flygtet hen. Der hjemme i Gaarden saae det uhyggeligt ud. Overalt var der Spor af Ødelæggelse. Mine Forældre havde redet deres Natteleie paa Trap­ pen, som førte ned til Porten. I et lille Værelse, hvis eneste Vindue gik ud mod Gaarden, var en heel Familie, Søndergaards, leiret paa Gulvet.