AfMitLivsAarbøger_1795-1826

302 den tilsidst saa krampagtig, at vi i Exaltationen endte den med at knuse Glassene mod Steen- gulvet og at hugge Benene af alle vore Stole. Tidligt næste Morgen indfandt Vennerne sig igjen, lidt forsvirede, for at følge os hen til det Sted, hvorfra Vetturinen skulde afgaae. Thorvaldsen var med, for i dette Selskab, tilfods, at følge os til Pontemolle. Da jeg skulde stige ind i Vognen, omfavnede han mig og satte en Ring paa min Finger, og aldrig har jeg forladt noget Sted — ikke engang Kjøben- havn — med saamegen Hjertets Bevægelse, og endnu græder jeg ved Erindringen. Onsdagen d. 14de Sept. 1825 kom jeg til­ Efter Prindsens Ordre gjorde jeg de gamle Akadem i-Professorer min skyldige Opvartning. Jeg mærkede allevegne, hvilken Talsmand, jeg havde haft i Akademiets høie Præses, og den 7de November, da Valget skulde afgjøres, faldt Stem ­ merne paa mig. bage til Kjøbenhavn.