AfMitLivsAarbøger_1795-1826

292 venligt Farvel. Vi troede, at han alt var langt borte paa Veien over Termini til Palermo, da han, som vi sad ved Bordet, viste sig for os med følgende lille Tale: »Nu er jeg færdig, Herrer! til at reise, men forinden vilde jeg dog gjerne bede Eder, ikke at bære nogen Vrede imod mig, fordi jeg, som I nok mindes — forløb mig. — I erindre det nok?« Men vi huskede det ikke. Jeg anfører dette Træk af en aldeles usleben Karl, fordi jeg har saamegen Grund til at paa- skjønne de brave Sicilianere. Der blev nu holdt Raad om, hvorledes vi skulde * tiltræde Reisen igjennem Calabrien. Da Verten hørte, at vi vilde gaa igjennem Calabrien og ikke opholde os mange Dage i Messina, korsede han sig og forsikkrede, at vi satte Livet paa Spil. Vi troede, at han som Gjestgiver heller vilde be­ holde os noget længere, da Dampskibet var under Reparation, og satte ikke Lid til hans gode Raad. Strax efter indfandt en Opvarter sig — en rask, ung Knøs, som gjorde sig et Ærinde og præsenterede sig som indfødt Calabreser. Han forsikkrede, at man reiste ligesaa sikker i Calabrien som noget Sted paa Sicilien, naar man blot ikke røbede formegen Velstand. Vi troede ham og bestyrkedes i vort Forsæt.