AfMitLivsAarbøger_1795-1826

284 vi det dog for Øieblikket Ryggen. Vi skulde først til Syracusa, og der ankom vi før Solen var gaaet ned. Da vi nærmede os Resterne af den for­ svundne By, red v i, uden endnu at vide af det, i Hjulspor, indslidte for Aartusinder siden i de antikke Gader. Over tre eller fire Vindelbroer kom vi ind bag den nuværende Stads Ringmure, men hvor jeg havde ventet at møde en Tummel som i Palermo, fandt jeg en nedslående Stilhed som i Pisa. Strax ved vor Indtrædelse i det os anviste Vertshuus, blev Ernesto forbauset af den høist maleriske, gothiske Trappe, som fra Gaarden førte op i en ligesaa, skjøn Svalegang, der den ene Side af Gaardrummet. Vi opsøgte endnu samme Aften Capuciner- Klosteret, og næste Morgen førte en Munk os igjennem de berømte Latomier, eller Steenbrud, hvor engang de fangne Atheniensere have hen- smægtet i sørgeligt Trældom, og hvor Tyrannen Dionysius havde siddet paa Luur i den Kløft, som nu bærer Navnet af hans Øre. Ved en Muur, som skiller Havet fra Byen, fandt vi, efter lang Søgen, endelig Arethusas

indtog