AfMitLivsAarbøger_1795-1826

251 En af de sidste Dage, jeg var i Paris, be­ søgte jeg til Afsked min ærværdige og beklagel­ sesværdige Landsmand Heiberg, Jeg fandt, som sædvanligt, den nedbøiede og graahærdede Ol­ ding siddende i sin Lænestol i et temmeligt mørkt Værelse, med Skjærm for Ørnene — han var ikke langt fra at være blind. Han forekom mig at leve i en Eensombed og Forladthed, som var hjerteskjærende; hans Tale var mild, skjøndt meget nedstemt, og da han sagde mig Farvel, kom Taarer mig i Øineue ved den Maade, hvorpaa han udtalte det Haab, dog engang at see mig igjen i Danmark. Den 3die Marts, Kl. 8 om Aftenen, indfandt jeg mig med min Koffert i det store Messagerie, for at forlade Paris. I den rammelige Gaard holdt et Antal iiirspændte Diligencer, færdige til paa Klokkeslaget at afgaa til forskjellige Ver­ denskanter, og ved det sidste Slag rullede alle Vognene ud, hvor af sin Port. Jeg skulde til Chålons sur Saone og derfra til Italien.