AfMitLivsAarbøger_1795-1826

248 var temmelig koldt. Ingen af de Andre havde nydt saadan Modtagelse, som jeg, og jeg sporede snart, at det var dem ligegyldigt. Da Julen nærmede sig, yttrede Baronessen det Ønske at samle Landsmændene til en dansk Juleaften, og jeg blev anmodet om at træffe For­ beredelserne , men Brøndsted havde ihast aftalt med de Paagjældende, at Juleaftenen skulde holdes hos ham, og den blev baade dansk og gemytligere. Til Festen havde baade han og jeg skrevet Viser. Da Nytaarsaftenen nærmede sig, havde Malte Brun lagt Beslag paa mig og flere af Lands­ mændene, og uagtet vi hellere havde feiret denne Afsked med det gamle Aar paa fri Haand, maatte vi dog, skjøndt lidt ærgerlige, finde os heri. Jeg havde ikke meget tilovers, som man siger, for denne Literator, uagtet han ofte havde indbudt mig til sit Bord. Jeg kunde ikke hos ham opdage Noget, der svarede til haus berømte Navn, og om hans literaire Virksomhed fik jeg en ringere Forestilling, da han en Middag blev kaldet fra Bordet, for at tale med en Person, der havde søgt ham, og han betroede mig, at det var en tilreisende Virtuos, som han skulde anbefale i et Blad, han for en Deel redigerede. Paa mit naive Spørgsmaal, hvorvidt han kjendte