AfMitLivsAarbøger_1795-1826

236 betydede Saameget, og hun jublede i Sandhed allerede paa mine Vegne ved Tanken, at jeg skulde til Rom. Fra nu af var der næsten ikke Tale om Andet imellem os. Den ene Tanke udviklede den anden; jeg skulde studere Kunsten, jeg skulde forberede mig paa at blive Torkel Badens Efteimand i Kunstakademiet, men først og fremmest skulde jeg lægge au paa at komme til at reise. A t denne hendes Forklaring af vore Drømme slog an hos mig havde slumret sødeligt i mit Bryst, lader sig let begribe. Jo mere jeg tænkte derpaa, desto klarere blev det mig, at min Fremtids Vei maatte ligge paa denne Kant.Men hvordan skulde jeg- gribe Sagen an? Den følgende Søndag tilbragte jeg i Kjøben- havn hos Holtens. Da vi havde reist os fra Frokostbordet, kom jeg i en Vinduesfordybning i Samtale med Christian Holten, og her betroede jeg ham de nye Tanker, der saa stærkt havde grebet mig. «Du maa tale med Fader derom!» udbrød han. «Det var deiligt, om Du kunde komme til

og vakte Tanker, der hidtil