AfMitLivsAarbøger_1795-1826

194 Da Moldenhawer nu havde lukket sig ind igjennem de tre Gangdøre, aabnede han den, som fører ind i den store Sal fra Contoiret. Maanen skinnede ind paa det sort og hvidt tavlede Marmorgulv, og den lange Række af Reoler ka­ stede deres Skygger hen over Gulvet. Han havde neppe gjort nogle Skridt, før han paa den ene Side seer en Skikkelse passere bag en Reol hen bag en anden. Han gaaer videre frem og seer det Samme gjentage sig mellem to andre Reoler; men han gik uforfærdet videre. Dette Syn gjentog sig saalænge, at han, altid forføl­ gende, gav sig til at anraabe Skikkelsen med sin Stentorstemme. Men altid veeg den vi­ dere og videre og kom tilsidst, ved Salens Ende, ind bag de paatvers opstillede Reolrækker. — Moldenhawer fulgte kjækt efter. — Endelig staaer han der foran Noget, der lignede et stort laadent Dyr — en Bjørn eller noget Saadant! — Havde det været mig, var jeg neppe gaaet videre, 0111 jeg var kommen halv saa langt. Men han gik lige paa. Og hvad var det saa? — Eckardt — den gamle Bibliothekssecretair Eckardt! — I en Bjørneskindspels og laaden Hue pleiede denne Særling undertiden at overnatte i Bibliotheket, for ikke at have den Uleilighed at gaae til sit eensomme Hjem om Aftenen. Da han havde