AfMitLivsAarbøger_1795-1826

191 termiddagen. Werlauffvar i Almingelighed paa Opdagelser iblandt Manuskripterne, og der var han i sit rette Element. Som en Følge heraf var jeg og det gamle Bud, Jørgensen, der sad og smaasnakkede ved Kakkelovnen, de Eneste i Contoiret, naar »Gamle Moldenhawer« nu og da overraskede os. At han ved saadanne Ledigheder gav Ondt af sig, naar de Paagjældende viste sig, begribes. Til at charakterisere denne Overbibliothekars Kjendskab til det, ham underliggende Dominium, erindrer jeg et Par Træk, som jeg ikke vil forbigaae. En Dag i mit første Embedsaar indfandt han sig og traf mig alene i Contoiret. Udenfor Skranken stod et Bud og ventede paa en Bog, som var begjæret til Udlaan. Da Moldenhawer havde taget Plads ved Ovnen og knurret over, hvor de Alle vare henne, spurgte han mig: »Hvad venter den Mand paa?« Jeg tog Sedlen ud af Budets Haand og oplæste hele Titlen paa den forlangte Bog. Det var et spansk Værk, »Ines de Castro et cetera«. »Åh ! — den kan De jo finde!« sagde han med et meget overlegent Smil. »Jeg? — Nei!» svarede jeg. »Gaa ind i Salen og gjør som jeg siger! Bogen har kun Bind paa den ene S id e , et