AfMitLivsAarbøger_1795-1826

182 Kammerjunkere. Indbydelsen blev gjentaget; man haabede at see os alle Tre til Middag. Da Tiden nærmede sig, da vi altsaa skulde til Hove, var det en ikke ringe Anstrængelse at komme til at see lidt anstændigt ud; især havde det sin Nød med Moldenhawer, som ikke havde andre Klæder end dem, han havde gaaet, staaet — ja ligget i paa den hele Reise. Men det gik fortræffeligt og uden noget Anstød. Under Conversationen fortalte Prindsen os, at vi paa vor Fodreise gjennem Schweitz havde været ganske nær ved at træffe sammen med vor berømte Landsmand, Thorvaldsen, som, led­ saget af Prof. Lund, var paa Hjemreisen og havde fundet vore Navne i en Vertshus-Protokol og deraf seet, at vi maatte være i Nærheden. Dette havde Lund omtalt i et Brev til Adler, af hvem Prindsen havde erfaret, at vi maatte være paa Hjemreisen. Gjentagne Gange kom Hans Kongelige Høihed tilbage til sin Opfordring, at vi dog ikke maatte forlade Rhinen, førend vi havde været i Coln. Da vi dertil havde yttret, at dette havde sine Vanskeligheder, eftersom vor Tid nu snart var udløben, sendte han os, efter Afskeden, Adler med det Budskab, at Høistsamme antog, at vi

Made with