AfMitLivsAarbøger_1795-1826

180 Jeg blev bragt til Hotellet og lagt tilsengs, men Opholdet i Schweitz var for kostbart til et længere Sygeleie. Mine Reisefæller skaffede mig Plads og Sel­ skab i en Diligence paa Veien ad Strasburg til, og først flere Dage og Nætter efter mødtes de tre Fodgængere paa Broen ved Kelil. Ved Middagsmaaltidet i Strasburg blev jeg saa syg, at der maatte hentes en Læge, som paatog sig at sætte Feberen ved Kaffe og Chinin i stærke Doses. Da jeg om Eftermiddagen laa taus og stille og af mine Reisefællers sagte Samtale opdagede deres Bekymring, ogsaa med Hensyn til Kassen, kaldte jeg dem til mit Leie, for at aabenbare dem, at jeg havde nedgravet en Skat, som de skulde tage til Indtægt. De troede naturligvis, at jeg phantaserede, men da jeg bad dem om at tage min sorte Vest og undersøge Rygforet, hvor jeg havde gjemt en dobbelt Louisd’or for et uforudseet Tilfælde, og de ganske rigtig fandt den, frembragte denne Skattegraver-Historie, til Trods for Situationen, et Udbrud af den ellers daglige Lystighed. Da Lægen næste Gang besøgte mig, yttrede han, at det vilde være det bedste, at jeg, uden

Made with