AfMitLivsAarbøger_1795-1826

168 Nu begik jeg den Uforsigtighed engang imel­ lem at fylde Munden med Sne, hvorved jeg paa- drog mig et Anfald af den saakaldte «Heiszhun- ger», der har det tilfælles med Søsygen, at man henkaster sig selv, ligegyldig ved Livet eller Døden, i et utaaleligt Ildebefindende, og der laa jeg. Men Henrik Stampe, som var kjæk og haard- før og altid i Spidsen, for at være første Mand deroppe, satte alle Kræfter til og sendte os et Par Karle imøde, paa-hvis Ryg jeg naaede « B r o k ­ k e n s B o d « . Da jeg var kommen tilsengs og havde faaet lidt Mad, var jeg rask og munter som før. Alt, hvad vi vandt ved denne møisommelige Fart, var, at vi dog nu havde været paa Bloks- bjerget, thi Veiret var tykt, og vi mærkede neppe, at Solen var gaaet ned, eller at den stod op næste Morgen. Nu begyndte egentlig først vor Fodreise, da vi naaede Harzens idylliske Bjerglandskaber. Fra Elbingerode besøgte vi Baumanns- og Bielshohle, og igjennem Rubeland passerede vi Teufelsmauer og standsede først i Gjestgiver- stedet paa Stubenberg, hvor vi trakteredes med Birkenwasser, et Surrogat for Yiin, der tappes af Birketræerne.