AfMitLivsAarbøger_1795-1826

160 komne ud af Gadedøren, førend min Yen med sin jevne Alvor sagde til mig: «Nei, Du! d e t t e duer ikke»; og deri var jeg ganske enig med ham. I den Hensigt at afslutte Bekjendtskabet, gik jeg atter derhen næste Formiddag. Jeg traf baade Faderen og Datteren, som nu var opstået fra sit S yg eleie, og med faa Ord gjorde jeg en Ende paa alle Hensyn til Frem­ tiden. Da der nu blandt Andet blev yttret, at jeg dog havde lovet Datteren en Komode, mær­ kede jeg let, at Sagen bedst kunde afgjøres ved Penge. Jeg havde tilfældigviis en lille Sum hos mig, som jeg havde hævet af et Familie-Legat, og da jeg rigelig havde betalt, hvad en Komode vel kunde koste, var Alting glædeligt og godt, uagtet min formelige Opsigelse. Da jeg med et knust Hjerte gik ned ad Trappen, stode de begge ovenfor og ledsagede min Bortgang med Taksigelser og Hilsener, som om jeg kunde ventes igjen engang i Morgen. Men jeg gik hjem i Helliggeiststræde og fortalte min Broder, at han nu ikke længere skulde være bekymret for mig. Men syg var je g , hjertesyg af denne Erfaring, som jeg havde kjøbt af Livet for 40 Rdlr. Et Par Dage laa jeg tilsegns i en stærk Feber, men det gik .snart op for mig, at jeg ikke