AfMitLivsAarbøger_1795-1826

151

Mennesket kunde bringe det saa vidt i det æsthetiske Selvmord. Og dog elsker jeg Kun­ sten saa inderligt, saa reent, saa uegennyttigt, som den Dydige elsker Dyden, som den Fromme elsker Gud! — Jeg hører ikkun enkelte Lyd fra den danske Litteratur, f. Ex. om Baggesen, Oehlenschlager p. p. Naar ville da engang ( ) Yndlinge ophøre at dissonancere og opløse sig i en A c- cord! Hils Baggesen! Thi jeg haaber, De seer ham af og til. Det er Skade, at han saaledes bortglimter, istedetfor at samle sig i en glands- fuld Solskive. Kommer De til Fru Bruun, o! saa hils ogsaa hende hjerteligst fra mig. Tak, Tak for Deres Yenskab og Deres Sympathi med mine D igte, som vel ikke finde mange Venner, idetmindste endnu ikke. Celebritet er just ikke min Sag, men Samfølelse, Samnydelse er dog sikkerlig ønskværdig. Jeg gad gjerne længere underholde mig med Dem , kjære Thiele, men Pligten kalder, og jeg er dens Træl. Lev vel og glæd mig snart med en Til- skrivelse. S c h a c k S t a f f e l d t .