AfMitLivsAarbøger_1795-1826

142 at jeg havde begyndt Læsningen af denne i høi Grad fængslende Roman, og henimod Middag trængte jeg til at hvile og at røre mig lid t, for strax om Eftermiddagen i uforstyrret Ro at kunne fortsætte. Jeg lod altsaa Bogen ligge paa mit Bord og anede ingen Fare; men da jeg kom hjem, havde Paul Møller været der — Bogen var ikke til at finde, det var kun altfor vist, at han havde taget den. Jeg, som havde glædet mig til Læsningen om Eftermiddagen og Aftenen, blev meget for­ trydelig over, at han havde spillet mig dette Puds. Havde jeg blot vidst, hvor han var at finde, havde jeg strax søgt ham, for at prote­ stere. Men han havde, som sagt, intet andet Iljem end hos en eller anden af sine Venner. Jeg .maatte altsaa finde mig deri og var ganske ærgerlig over hans Mangel paa Hensyn i alle saadanne Forhold. Jeg gik tidligt tilsengs, for at faa Ende paa Aftenen og paa Ærgrelsen, men midt om Natten vækkes jeg af Portklokken, som var i voldsom Bevægelse. Man vilde ind! Endelig hørte jeg, at Porten blev aabnet, og at der blev spurgt om Just Thiele. Jeg kjendte Stemmen — det var Paul Møller. Med Skamfuldhed tænkte jeg, hvad dog