AfMitLivsAarbøger_1795-1826

185 Humanitet og Eiegodhed pryde denne Digterinde i en sjelden Forening. Gjerne havde jeg besvaret Deres poetiske Tilskrift i samme Tungemaal, men en Amtmand er et upoetisk Væsen eller maa være det. A l­ ligevel haver jeg ikke forsaget Muserne og liaaber, der vil komme en Tid, der .tilsteder mig idetmindste at fuldende, hvad saalænge venter paa den sidste Haand. Lev vel, kjære Hr. Thiele! bliv Kunsten tro, uden at tilsætte Deres Frihed, og betænk, at den ikke blot er Selvnydelse, men Arbeide og en uafladelig Stræben. S c h a c k S t a f f e l d t .» » S le s v ig , d. 1 9 . N o v . 1 8 1 7 . Megen, ret megen Tak, kjære Hr. Thiele! først for Deres Anmodning om Bidrag til Deres N y t a a r s g a v e og dernæst for Oversendelsen af Deres velkomne F o lk e s a g n . De sidste traf mig her, den første i Hamborg, hvor jeg har opholdt mig i nogen Tid for at bøde paa en altfor kjælen Sundhed. Denne Omstændighed er ogsaa Aarsag i, at jeg til dette Øieblik ikke har kunnet gjennemsee mit poetiske Gjemme, for at finde noget fuldendt og passende, der svarede til Deres Anmodning. Men desværre finder jeg deri Intet,