AfMitLivsAarbøger_1795-1826

7 den ikke kunde lukkes op uden Nøgle, og da jeg havde faaet det besørget, begyndte jeg at vræle saa godt, jeg kunde. Gaardskarlen kom nu til, og han bad Drengene om for Fremtiden at lade «den Sm a a gaa i Fred», ellers skulde han nok finde dem igjen. De gjorde mig aldrig Noget siden. Rummet i vor Gaard var stort nok for vore Lege. Indtil jeg blev noget ældre, lod jeg mig der nøie med «at lege Hest« med min Broder Anton. Denne Leg blev ofte afbrudt, naar en lille Mand i rød Kjole, fodret med grønt Silke- tøi, og med trekantet Hat paa Hovedet viste sig i Portaabningen og spurgte, om «Hesten nu ikke skulde have lidt Havre?» Vi løb da til ham, baade Hest og Kusk, og blev fodrede med Rosiner og Mandler, som han havde i sine brede Sidelommer. Det var Farbroder, en rar, gam­ mel Mand, hvis Godhed mod os Børn jeg aldrig har kunnet glemme. Han indfandt sig ordentlig hver Søndagmid­ dag, men da han engang udeblev, vakte det Uro i Familien. Der blev sendt Bud til «Ama­ gertorv», og Svaret var, at der var sket en Ulykke!