AfMitLivsAarbøger_1795-1826

1 0 0

mig umuligt at erindre den, og Ewald gjorde sig aldrig siden den Uleilighed at komme igjen for den Sags Skyld. At den Bog, jeg skulde læse, ikke var iblandt mine Skolebøger, derom kom jeg let paa det R ene, men dem læste jeg dog for det Første, for at blive Student. At Skolelivet under alle disse ydre Forbold maa i min Alder have været trykkende, det fin­ der jeg selv ganske rimeligt, ialtfald var dette Tilfældet. Hvad der især ærgrede mig, var al den Tid, der gik tilspilde, medens jeg hvert Quartal blev ældre og dog maatte holde ud. I October dette Aar tog jeg en Dag min Beslutning, da jeg havde siddet en heel Time og ærgret mig, medens der blev rettet Stil oppe ved Kathedret. «Der bliver aldrig Noget af mig», hviskede jeg til Christian Møhi, «dersom dette skal vare længere!» Med ham overlagde jeg, hvorledes jeg vilde gribe Sagen an og tage Examen Artium paa egen Haand, og han gav mig sit Bifald. En Dag henved Aarets Udgang (1815), da jeg sad hjemme i Dagligstuen, som var mit Stu­ dereværelse, ifærd med at repetere mine Autores,