AdmiralGjeddesGaard

graf Fr. Hendriksen i Spidsen, da Emil Selmar af Kunsthandler Salicath fik Ordet og traadte hen til den gamle, bejtsede Pult. Emil Selmar, der gennem Aarene har staaet Bernsteen nærmere end nogen anden af Typografiens Mænd herhjemme, gjorde i et sym­ patisk Foredrag rede for Hovedlinjerne i Simon Bernsteens Liv og Ud­ vikling. Med megen Varme skildrede han den Idealisme, der hade baaret Bernsteen oppe, selv i de vanskeligste Aar, og hjulpet ham til Gennemførelsen af hans Planer, hvor mange Hindringer, der end kunde stille sig i Vejen for dem. Særlig af alle de Genvordigheder, som mødte Bernsteen under Udarbejdelsen af hans Hovedværk »Danske Folkeviser med gamle Melodier«, og som resulterede i, at han maatte trykke de 1200 Eksemplarer paa Haandpresse, gav Selmar en talende Skildring, der nu vel kunde vække Morskab hos Tilhørerne, men i sin Realitet vid­ nede dybt om den Alvor, de Savn og den Uegennytte, hvormed Bern­ steen banede Vej for det smukke Bogtryk herhjemme.« Udstillingen holdtes i Dagene omkring Bernsteens 70 Aars Fødsels­ dag. Bernsteen var for svag til selv at være tilstede, men han naaede dog inden sin Død at faa den Paaskønnelse, han fortjente. Efter den hektiske Dans om Guldkalven begyndte Tiden atter at nærme sig det »normale«, hvis man i det hele taget kan bruge det Ord i Forbindelse med Tiden. Det forjagede Tempo blev roligere, Gullaschbaronerne forsvandt. De gyldne, fede Tider blev til magre og bitre Aar. Salicaths Købmandsmoral passede kun daarligt til en poesi­ løs Hverdag. De Forventninger, som var skabte af de gode Konjunk­ turer, blev kvalte af den nedadgaaende Bevægelse. De sorgløse og sol­ fyldte Dage fik Ende. Ære og Anerkendelse hade det ikke manglet paa. Men det er kun Kunstnere, der »kan« leve af Berømmelse. For en Købmand skal der lidt mere til, selv om han ogsaa er Kunstner. En kold Aprildag stillede Salicath hele sin Kunst- og Antikvitetssamling til Auktion, solgte Gaarden, slængte sin Lyre over Skulderen og drog

78