AdmiralGjeddesGaard

den københavnske Offentlighed i Holbergsalen, hvor Otto Andrup holdt Foredrag om Leonore Kristine og Ella Ungermann læste op af Jam­ mersmindet. Saaledes skulde den gamle Gaard blive Indledningen til Kongedatterens Forsmædelse, men ogsaa blive Vidne til en officiel Anerkendelse af hendes udødelige Værk. Men det, der uden Tvivl slog Navnet »Admiral Gjeddes Gaard« fast i Københavnernes Bevidsthed* var de storslaaede Digterhjælps­ fester, der var noget ganske enestaaende i sin Art. Den første Verdens­ krig var endt, og efter et fireaarigt Mareridt aandede Europa op lettet, men ikke befriet. I Tyskland og Østrig, saavel som andre Steder var Be­ folkningen paa Grænsen til Hungersnød. Og medens andre Danskere iværksatte store Hjælpeaktioner for Børnene, tænkte Salicath paa tyske og østrigske Digterkoleger. De hade ogsaa Hjælp behov. Og hvad var vel mere naturligt for ham end at gøre det paa en Maade, saa ogsaa dansk Aandsliv kunde udfolde sig. Festerne fandt Sted den 18., 19. 20. August 1920, og alle Dagene hade Arrangørerne den Glæde at se Huset besat til sidste Plads. Eddie Salicath og Professor Karl Larsen var Sjælen i Foretagendet. Indtæg­ terne ved disse Aftner (ca. 6000 Kr.) muliggjorde, at der i 7 Maane- der kunde sendes Fødevarepakker til 17 Forfattere. 12 andre Forfat­ tere fik hver to Fødevarepakker. Festerne arrangeredes paa selve Gaardspladsen og blev en enestaaende Succes, der efterfulgtes af mange andre »Gaardfester«. Bl. a. »Vinløvsfesten«, hvor man fejrede Hans Hartvig Seedorff Pedersens Hjemkomst fra den store Udenlandsrejse. Som Prolog læste Jørgen Vibe Indledningsdigtet til sin, det samme Aar udkomme, Samling »De røde Sejl«, hvoraf her gengives Slutnings­ verset : Nu tændes Versets Flammer og Hjærtet stemmes i mit Bryst. I høstlig Glans det brammer mig selv til gylden Fest og Lyst. Aa, maatte Versets Kærter faa Glans i a n d r e s Hjærter.

76