AdmiralGjeddesGaard

en kraftig lys, blaa Farve. Og her begynder de ganske smaa Ruder at holde deres Indtog. Det er nemlig utvivlsomt, at en svunden Tid brugte store Ruder mod Gaden og smaa mod Gaarden, og saaledes er det derfor genindført her. Den grønne Empirestue følger efter »Kaminstuen«. Den har en aflang Form og minder maaske mest om et Kabinet paa en gammel Herregaard. En saakaldet »Gedebukkeovn« fra Bærum Jærnværk i Norge fuldender Billedet, og de lidt ældre danske Maleres Arbejder finder en rolig og selvfølgelig Hvile paa disse Vægge. Den lille Gaardstue eller »Frans Schwartz Stue« er ogsaa holdt i den samme lyse, grønne Farve, men uden Feltinddelingen af Væg­ gene. I denne fører en Trappe nogle Trin ned — og Trappen er en Kopi af en gammel saakaldet »italiensk Trappe«, der omtales i en Brandpolice fra 1743, og hvis Levninger laa her i Sidehuset endnu i Forfjor. Den aabne Gang er ikke af gammel Oprindelse. Den er bygget for at tilvejebringe en indvendig Forbindelse mellem Sidehus og Mellem­ hus ; men fra den faar man et morsomt Kig ud i Gaarden, og en perle- graa Sprossedør med sort Staffering og smaa Ruder lukker op til Renæssancestuen, der er det første Værelse i den allerældste Del af Bygningerne, nemlig Mellemhuset. Det er et meget stort Rum med svære Bjælker under Loftet og baaret af fire kraftige Stolper. Her var i mange Aar Smedje, men nu er Ambolten veget for de gamle danske Møbler af Eg, for Kugleborde og Gyldenlædersstolene, for Skabene og det sjældne store, gamle Højsæde — der er et af de eneste, vi har i Landet. Ogsaa her staar en gammel Rokokoovn med kraftige symbolske Figurer og giver Rummet Værdighed. Endnu en Stue hører med til Kunsthandlen, den saakaldte Bindingsværksstue, men denne anvendes til privat Kontor. — Er Forretningens Stuer besete, gaa da ud i Gaarden. Der er en egen Ro og Stilhed, som lejrer sig i os Bymen­ nesker, naar vi kommer ind i saadan en gammel og stemningsfuld

70