AdmiralGjeddesGaard

København ejede af Kunst- og Farveglæde skulde samles i en Art Fri­ murer-Liga. Og der blæste en god Vind i de Aar. Gullaschtiden skabte, trods sine mange og store Udskejelser, ogsaa Medbør for Kunst og Literatur. Ogsaa for Salicath var Vinden god. Han følte sig som en af disse livs- og farveglade Købmænd, der var de gamle hollandske Mesteres bedste Venner, og som indtager saa bred og magtfuld en Plads i deres Kunst. Han købte og solgte, digtede og læste andres Digte, og han lod Dagene glide muntert og behageligt gennem sine Fingre for saa en Dag at realisere sin Ungdoms Renæssancedrøm, at skabe et rigt københavnsk Hus fra Ostindiefarernes Opblomstringstid. Han trængte gennem Støv og Spindelvæv ind til de to gamle virke­ lighedsfjærne Frøkner Verdelin og blev for godt og vel 90,000 Kr. Ejer af hele Vederstyggeligheden i Store Kannikestræde. Med Glæde og Energi gik han paa Opdagelse i sit Hus. Han blev bistaaet af Arki­ tekterne Henning Koch og Professor Carl Petersen. Det blev dyrt at realisere sin Drøm. Men selv om det paa det nærmeste kostede ham en halv Million, veg Fortryllelsen ikke. Saaledes kostede en Bagatel som Vindueshasperne, der blev udført i Barok, 1000 Kr. Og da saa endelig den gamle Gaard stod fuldt restaureret, var den ogsaa blevet et Æventyr af Skønhed og Stilsans. Alt var gennemført og gjort nænsomt, med Forstand og en kunstnerisk Blanding af gammelt og nyt. Men da ingen er nærmere til at fortælle om den gamle Gaards nye Udseende end Eddie Salicath, vil vi give ham Ordet. Vi citerer neden­ for en Del af den lille Pjece: »Vejleder gennem Admiral Gjeddes Gaard«, han udsendte, da han aabnede sin Kunsthandel. »Porten er et lavloftet, hyggeligt Rum, hvor senere Aars Puds saavel i Loftet som paa Murene er hugget af. Den staar nu med sit svære Bindingsværkstømmer, sine Munkesten i de jordnærmeste Felter, og sine Flensborgsten saa nær sin første Skikkelse som muligt. I Muren ind mod Huset kan en opmærksom Iagttager se Tilmuringen af en Butiks­

6 6