AdmiralGjeddesGaard

Carl Verdelins Søn, Olaf, overtog Ejendommen efter sin Far og etablerede sig her som »Mekanikus« i 1887. Han drev Virksomheden i den gamle Gaard indtil 1918. Han var tillige uddannet som Pharma- ceut i Vaisenhus Apotek, og det har naturligvis været i denne Egen­ skab, at han har eksperimenteret med Belysning til Filmsfremvisning. Han var den første, som herhjemme indførte Ilt og Brint fra Tyskland (Kalklys) til Brug i Biografer. Vi gengiver her et Brudstykke af et af Therese Werners Æventyr, der, som man vil se, godt kunde have været skrevet af H. C. Andersen. Rosen og den fremmede Fugl. Der var engang en Rose og en Fugl, om dem kan jeg en løierlig Historie. Det unge Rosentræ stod i en Have og havde kun en eneste Rose. Den duftede saa sødt mellem de andre Blomster, som saae saa beundrende op til den fra Bedene. Kun Tulipanen, som slet ikke duftede, men var overordentlig pyntet, saae skjævt til den, og sagde til Valmuen: »See, hvor eensom Rosen staaer, den er sentimental! Hvor den er simpelt klædt, i en eneste Farve, ganske blegrødt, som Ingen lægger Mærke til.« »Ja, det er vist!« — svarede Valmuen, og gabede. Violerne stak Hovederne sammen, og hviskede: »Hvor yndig er dog Rosen med de bløde, fint rødmende Kinder! Dens lyse Skjær tager sig deiligt ud i det Grønne. Yndig! yndig!« — og de saae henrykte op til deres skjønne Søster. Rosen var rigtignok den deiligste blandt alle Blomsterne; men det vidste den ikke selv. Stille hvilte den paa Stilken, med den halvt aabne Kalk mod Jorden, og Duften fra dens drømmende Sjæl berusede sødt Enhver, som indaandede den. Da kom en fremmed Fugl flyvende, med blanke, violette Vinger. Den satte sig paa en Gren af Rosentræet, og sanS ‘ Over Bjerg over Sø Fløi den fremmede Fugl; — Uden dig maa den døe I sit eensomme Skjul! 60