AdmiralGjeddesGaard

Tiden var blevet en anden. Den delvise Naturalhusholdning forsvandt mere og mere. Husmoderen behøvede ikke mere at have Forraad for længere Tid. Urtekræmmer og Spækhøker paa Hjørnet hade til enhver Tid, hvad hun skulde bruge i sit Køkken. Selv en velstillet Fa- milje behøvede ikke mere al den Udenomsplads, som tidligere var absolut paakrævet. Hertil kom, at København var blevet en By, som voksede stærkt. Der var Brug for ethvert Rum, som kunde anvendes til Bolig for Mennesker. Gaarden i Store Kannikestræde sank ganske lang­ somt ned fra at være en pænere Beboelsesejendom til at blive en nær­ mest obskur Lejekasserne, hvor Folk flyttede ud og ind fra den ene Storvask til den næste. Selv om det i de første 100 Aar var pæne Lejere, er det ikke megen Historie, der knytter sig til Ejendommen i denne Periode, hvorfor ogsaa kun Ejerne er omtalt i Tidstavlen, som findes bag i Bogen. Her skal kun nævnes, at omkring 1800 hade en Student H. J. Klemp et lille Institut i Ejendommen. Det var den samme Klemp, der i 1810 oprettede »Det Klempske Institut for vordende Detailhandlere«, og som var Forløberen for vor første Handelsskole*) paa Skt. Annæplads. Den 4. Januar 1847 købte Johannes Nicolai Verdelin Ejendommen for 16.998 Rdl. Ifølge Vejviseren indrettede han her en Dyppelblaa- og Blyantsfabrik, samt et Salpeterraffinaderi; men selv om Ejendommen var i Slægten Verdelins Eje i mere end 70 Aar, blev det alligevel ikke nogen Opgangsperiode for den gamle Gaard. Der knytter sig ganske vist lidt Kulturhistorie til Ejendommen i denne Tid, men det er alligevel meget beskedent. Den i sin Tid kendte Politiker og Forfatter, Hans Egede Schach, hade her sin Bolig i Aaret 1852. Og da han netop paa denne Tid var i Færd med at trække sig tilbage fra praktisk Politik for at hellige sig literær Produktion, er det jo muligt, at han her i de gamle Stuer kan have udtænkt Ideen til sin berømte Roman »Phanta- sterne«.

*) M. Vogelius: Nye Krøniker fra det gi. København S. 40.

58

Made with