AdmiralGjeddesGaard

reservoir, var i Dagene forud blevet renset. Og Skæbnens blodige Ironi vilde, at det netop var det brændende Kvarters Vandrender, der var koblet fra for at fylde Søen. Da man forsøgte at hente Vand fra Stads­ graven, satte Kommandanten, Grev Sponneck sig imod at Vesterport blev aabnet. Som Grund angav han Frygt for at Garnisonen vilde de­ sertere. Kongens Tilladelse skulde først indhentes. Den kom naturligvis, men paa et Tidspunkt, da Ilden hade grebet saadan om sig, at Kata­ strofen var uundgaaelig. Foruden de umaadelige Værdier, der gik tabt for Privatfolk, brændte ogsaa Universitetsbiblioteket, der den Gang hade til Huse paa Trinitatis Kirkeloft. Biblioteket hade netop faaet en meget værdifuld og uerstattelig Forøgelse samme Dag, som Ilden udbrød. 21 tungt læssede Bøndervogne hade bragt Roskilde Domkirkes vældige Arkiv ind, som ogsaa blev Ildgudens Offer. »Mange betydelige Værdier gik til Grunde; de Tab, der føles den Dag i Dag, er de mange videnskabelige Samlinger, Universitetsbiblio­ teket, en stor Del af Arne Magnussens og flere Lærdes Biblioteker og Haandskriftssamlinger. Raadstuearkivar A. Raff fik ganske vist reddet en Del af de gamle Privilegier, men alle Stadens Regnskaber og Raad- stueprotokollerne blev Flammernes Bytte«*). Denne »mærkelige og meget frygtelige store Ildebrand«**) afspej­ lede sig naturligvis ogsaa hos Datidens Poeter og Versemagere. Vi skal her gengive et Par Strofer hentet fra Peter Lindes Bog: »Minder om den store Ildebrand 1728«.

Kommer, seer og skuer nøje Kjøbenhavns Ælendighed! Hvo der har medynksom Ø je; Den er størr’ end nogen veed; Ilden brænd’ i trende Dage, Navnet blev kun snart tilbage.

*) O. Nielsen: Kjøbenhavn Bd. 6 S. 480 ff. **) Carl Fr. Reiser: Ildebrands-, Levneds- og Forfølgelseshistorie (1890).

54