AdmiralGjeddesGaard

Værelse, hvor han kunde sidde og læse, mens der blev konverseret og musiceret inde i Stuerne«. Blandt de utallige Holberganekdoter, som findes, er der ingen, som har Relation til Admiralgaarden. Derimod nogle Stykker, som skal være foregaaet i Kannikestræde. De gengives her efter Carl Behrens: »Holberganekdoter«. »Holberg mødte en Dag en Officer og en Modejunker, som sagde til ham: »Vi gaar ikke af Vejen for en Nar — da gaar jeg saamænd af Vejen for to,« svarede Holberg, hilste og gik til Side for dem«. — Det er herfra, Marstrand har hentet Motivet til sin kendte Tegning »Holberg og de to Narre«. »Da Kandestøberen i Skidenstræde ikke vilde stække Hanen, der fløj ind i Holbergs Professorhus i Fiolstræde, og vedbliver at lade den gale — svarer Holberg: »Naa, da han ikke vil ved Bønner sig bevæges lade til at unde mig som Nabo Fred, saa vil jeg revse ham«. Derpaa skrev han et Skuespil, det første iblandt hans, der prentet blev — og skildrede deri den Støber og hans Politik saa nøje, at han kendtes paa en Prik.« Gehejmeraad Gjedde var ikke Mæcen, og Holbergs Ophold i Kans- lergaarden har saaledes ikke bidraget til at forøge de Kulturminder, der fra tidligere Tid var knyttet til den. Det Aandsliv, der hade til Huse i Gaarden paa Gehejmeraadens Tid, har jo, efter hvad man forstaar, været temmelig almindeligt, og har altsaa heller ikke sat noget Spor. Da Frederik Gjedde rejste til Odense i 1713, har han mu­ ligvis solgt Gaarden straks, muligvis senere. I den kommende halve Snes Aar ved man ikke noget sikkert om dens Ejere, men en Ting er sikkert, at det lakker mod Slutningen med Gaardens Storhedstid.

Made with