AdmiralGjeddesGaard

19. December i København, og blev i Begyndelsen af 1661 begravet paa Nikolaj Kirkegaard. Michael Henrichsens Ligtale over ham er meget berømt. Den ud­ kom 1663 og er i Dag en bibliofil Sjældenhed, der betales med en meget høj Pris. Indledningen er følgende: Haabet Siælens Nød-Anckere som udi Den Edle Erlige oc Velb. Mands Herr Ofve Gjeddes til Thommerup, Ridder, Danmarckis Riges Admiral, Raad, oc Høfvitzmand paa Hald, Hans Adelige Liigs sør­ gelige Begiengelse blefve den 5 Fbr. 1661 udi S. Nicolai Kircke i Kiøbenhafn forhandlede.« Bogens Hovedpart er Ove Gjeddes Levned, hvor bl. a. en af ham selv ført Dagbog fra Kolonisationsrejsen er gengivet. Det er den før­ ste paa Dansk trykte Rejsebeskrivelse. Holger Vind døde 1683, men hans Enke overlevede ham til 1706, hvorefter hendes Søn Wilhelm Carl Vind arvede Gaarden, som han straks solgte til sin Onkel, Viceadmiral og Gehejmeraad Frederik Gjedde. Frederik Ejler Gjedde, Rigsadmiralens Søn, udmærkede sig flere Gange som Skibschef under Niels Juel i den skaanske Krig. Efter Slaget i Køge Bugt blev han forfremmet til Schoutbynacht. 1700 blev han Næstkommanderende under Ulrik Christian Gyldenløve, men han betegnes af Samtiden som en daarlig Sø- og Statsmand. Der­ imod ordnede han med stor Dygtighed Norges Indrulleringsvæsen. 1707 blev han Gehejmeraad. Han afgik fra Marinen 1713 og blev først Generalpostdirektør og senere Stiftamtmand paa Fyn, hvor han ved sin Livsførelse skal have forarget saa stærkt, at der rettedes et haardt Angreb paa ham. Han skulde bl. a. have optraadt baade be­ ruset og usædeligt i Kirken under en Gudstjeneste; men inden man naaede til Bunds i Undersøgelserne døde han den 13. April 1717. Som tidligere omtalt blev han først Ejer af Gaarden efter Søsterens Død 1707, men allerede meget tidligere har han haft sin Bolig her. 45

Made with