AdmiralGjeddesGaard

og lærd Historiker, fortæller om v. Haven, at han var »in arte pic- toria — den fortræffeligste Mæster i Verden«*). Vi kommer endnu en Gang til at korrigere Th. Ewalds Inskrip­ tion paa Tavlen. Den skønne letsindige Fru Marie Grubbe har ikke boet her i Gaarden sammen med sin Mand, den endnu mere let­ sindige Ulrik Frederik Gyldenløve. Deres Samliv var nemlig definitivt ophørt 1667. Derimod knytter der sig en anden Begivenhed til Gyl­ denløves Ophold i den gamle Kanslergaard. Griffenfeld, der iøvrigt var hans gode Ven, hade af Kongen faaet den Opgave at bearbejde Ulrik Frederik til et nyt Ægteskab. Under en af disse Samtaler blev Kongesønnen fornærmet paa sin Ven og forlod ham i Vrede. Ved et Sviregilde nogle Dage senere gjorde han og hans Soldebiødre et Udfald mod Griffenfelds Palæ paa Købmagergade, hvor de kastede Sten ind af Storkanslerens Vinduer. Om denne Episode skriver Palle Rosenkrantz i sin Bog: »Griffenfeld«: »Han (Griffenfeld) gik til Vinduet og saa ud i den mørke Okto­ bernat, nede ad Købmagergade blafrede Fakler, en hujende Skare væltede ned ad Gaden mod Kannikestræde, hvor det Palæ laa, som Kongen fornylig havde skænket sin ustyrlige Halvbroder.« Der foreligger ganske vist ikke noget Skøde paa, at Kongen har overdraget Gaarden til Gyldenløve; men, at han har boet her i 16 i 0, fremgaar af et Brev fra Christian V (13. Maj 1670), hvori Kon­ gen lover at betale forskellige Reparationer, som er nødvendige i Gaarden. I dette Brev nævnes den stadig som Kongens Gaard. Men da det er umiddelbart efter Tronbestigelsen, er det jo muligt nok, at Gyldenløve har faaet Gaarden overdraget, som det jo ogsaa fremgaar af det tidligere omtalte Vederlagsskøde. Ret længe blev den gamle Gaard ikke Kongesønnens Bolig, og den kom nu i den Slægts Eje, som har givet den Navn i vor Tid. *) M. Vogelius: Krøniker fra København.

41