AdmiralGjeddesGaard

skerne besatte Riberhus. Kort efter lykkedes det ham ogsaa at for­ drive Fjenden fra Haderslev Slot. Efter Frederik III.s Tronbesti­ gelse blev han udnævnt til Statholder over Hertugdømmerne. 1650 blev han optaget i den tysk-romerske rigsgrevelige Stand. Efter Ene­ vældens Indførelse blev han Assessor i alle de ny Kollegier og fra 1661 Præsident i Statskollegiet og fik som Landets højeste Embeds­ mand Titlen Overstatholder. Og det er vel, da han har faaet denne Udnævnelse, at han har valgt den gamle Kanslergaard som sit Palæ i Hovedstaden. Han døde 1663, men allerede inden den Tid var Gaarden kommet paa andre Hænder. »Før og Nu«, der iøvrigt er meget sparsom med sine Kildeangi­ velser, oplyser, at Kongen overtog Gaarden efter Grev Rantzau. Den blev nu i en Række Aar anvendt som Embedsbolig for fornemme Embedsmænd. Forinden skulde den dog rumme Indledningen til en menneskelig Tragedie, der forøvrigt har sat en af sine skønneste Blomster i vor Memoiredigtning! »Før og Nu« oplyser, »at denne Gaard i 1662 blev anvist Leonore Kristine og Corfitz Ulfeldt som Bolig, medens de ydmygende Forhandlinger om deres fuldstændige Underkastelse under Kongen stod paa«. Da Grev Rantzau skal have næret stor Interesse for Leonore Kristine og hendes Mand, er der en Mulighed for, at Ægtefællerne med Kongens Billigelse kan have været hans Gæster. Gaarden var i Kongens Eje en halv Snes Aar. Et Vederlagsskøde fra 1674 til Universitetet paa Kongens Andel i Korntiende i Nyborg og Langeland for 3 Universitetshaver »lagt til den Gaard i Kannike­ stræde, Kronen fik efter Grev Rantzau, men siden af Kronen er af- staaet til Ulrik Frederik Gyldenløve«*) bekræfter dette. I Grund­ taksten 1668 nævnes Gaarden som tilhørende Kongl. Mayst. og er takseret til 1700 Rdl.**).

*) Kronens Skøder. **) K . D. Bd. 2 Nr. 825.

39