AdmiralGjeddesGaard

nationer fik gjort vort Land til »Folkenes Moderskød«. En anden Historiker, Johannes Meursius, kom ogsaa hertil paa hans Initiativ. Men det værdifuldeste ved hans Danmarkshistorie er Hans Grams kritiske Noter til den. Christian Friis knyttede et nært og hjærteligt Venskab med sin Nabo, Professor Ole Worm, til hvem han jo hade maattet afstaa et Par Værelser. Friis understøttede kraftigt Worm under hans Arbejde med Runeindskrifterne. Og som et Kuriosum skal det tilføjes, at det var hos Friis, Ole Worm første Gang saa det Narhvalskranium, der oplyste ham om, at Narhvalstanden stammede fra en »Fisk« og ikke fra en Enhjørning*). Men ogsaa den danske Digtekunst kunde glæde sig ved hans levende Paaskønnelse, der bl. a. gav sig Udslag i, at han tog sig varmt af Anders Arrebo, da denne var blevet fradømt sit Embede som Biskop, og det skyldtes Friis levende Interesse for ham, at han fik fuldført »Hexaéme- ron«. Der var jo efterhaanden ikke større Muligheder for Udvidelser af Grunden, men alligevel foretog Christian Friis en Udvidelse faa Aar før sin Død. 1635 fik han tilskødet Haverne bag Professorgaardene langs Skidenstræde op til Fiolstræde. 1639 døde Friis, og hans Enke, Barbara Wittrop, solgte 22. September 1651 Gaarden til Universitetet, der skulde anvende den til Regensens »Forstørrelse«. Købesummen var denne Gang 2000 Rdl.**) Ifølge den Tavle, som Forfatteren, Kunsthandler Salicath, i 1919 lod opsætte i Gaarden, og som senere bliver gengivet i sin Ordlyd, frem- gaar det, at Rigsadmiral Ove Gjedde opførte Gaarden i 1637. Denne Oplysning skal stamme fra Forfatteren Th. Ewald, der har forfattet Teksten. Men da det ikke trods ihærdige Anstrængelser er lykkedes at

*) Hist. Medd. I R. Bd. 8 S. 248. •*) L. Both: Kjøbenhavn (1865) S. 155.

34