AdmiralGjeddesGaard

Kap. I I I 1570—1670. DET KONGELIGE PALÆ

om allerede omtalt døde den gamle Kansler Johan Friis ugift. Hans store Godser og Ejendomme blev delt mellem hans Bro­ dersønner, af hvilke Kristian Friis arvede Kanslergaarden og Borreby. Men den »beskedne« Ungkarlebolig i Kannikestræde var naturligvis ikke tidssvarende for den unge flotte Adelsmand. Saa snart Gaarden kom i hans Besiddelse, byggede han den helt om. Han erhver­ vede sig al Jorden ned mod Købmagergade, saaledes at Ejendommens Areal blev paa ca. 11.000 Kvadratalen. Han rev den gamle Kannike- gaard ned og lod et Palæ opføre. Herom skriver den tyske Skribent, Herman von Zesterfleth (1600): »I København har de rige blandt Adelen adskillige prægtige Gaarde, især er en Kansler Friis’ Palæ næsten kongeligt, men det ligger ikke bekvemt«*). Om denne Bygning ved man kun, at det var en tre­ fløjet Adelsgaard, hvoraf Hovedbygningen laa paa nuv. Nr. 10 ’s Grund, medens Staldene laa nærmere Købmagergade. Kristian Friis var en typisk Repræsentant for den gamle danske Adel i dens Velmagtstid, og han kæmpede hele sit Liv for at bevare dens Rettigheder. Han var en streng Mand, der paa de Omraader, hvor hans Myndighed rakte, vilde raade baade i stort og smaat. Han

*) Suhm: Nye Saml. III S. 100.

28

Made with