AdmiralGjeddesGaard

de kedelige mørke Facader intet om, hvad der skjulte sigbag dem af Liv. Men vovede man sig ind ad en af Portene, forandredes Dødvandet fuldstændigt. Man troede sig hensat til en Proprietærgaard paa Lan­ det; der kaglede Hønsene, her vandedes Hestene, og gennem en lille Laage slap man ind i en blomstrende Abildgaard. Til den ene Side laa et lavt Stuehus, i hvis bjælkeloftede Rum Videnskabsmanden hade sit Studerekammer og Museum, et Kuriøsitetskabinet, paa hvis snævre Hylder der var samlet de underligste Ting: Spilleværker fra Nürnberg, Rariteter af alle Slags, Fostre i Spiritus og sjældne Planter, alt samlet med Renæssancetidens umættelige Trang til at vide, til at se noget nyt og til at lære. Undrede man sig over, at det var en saadan Landhushold­ ning, man traf inde i Hjærtet af København, saa laa Forklaringen i Grunden ret nær; ti Professorerne lønnedes ikke alene med Penge, men tillige med en Slags Forpagtningsret til det Landgods, der tilhørte Uni­ versitetet (tidligere Frue Kirke), deraf kommer Holbergs Udtryk »De høylærdes Bønder«.