AdmiralGjeddesGaard

selv flytte et gammelt Kammer paa Loftet udi Stenhuset over Stuen til Studerekammer. Ti han kan ikke behjælpe sig udi det Kammer udi Udskuddet*) om Vinteren for Regn og Draaber, fordi Taget over Udskuddet blev ikke hjulpen om Sommeren, som Professorerne hade samtykket og befalet, at ske skulde«**). Ildstedet har man her, som overalt i de Tider, været meget let­ sindige med. Selv om der ofte fandtes en grundmuret Skorsten i Profes- sorgaardene (Skorstenskammeret), saa støder man i Universitetsregn­ skaberne ofte paa en Sætning som denne: »Tømmermanden huggede Essen (Skorstenen), og at denne blev »hildet og klinket«***). I 1622 er der saaledes købt Brædder til Skorstenen i Pædagogigaarden. Til Gulvene blev oftest anvendt Brædder, men man kender dog ogsaa baade Ler- og Flisegulve. Vinduerne var ca. 2 Alen høje, men hertil knyttede sig den særlige Bestemmelse, at Professorerne selv skulde forsyne dem med »Glarvinduer«. Saa tidligt som 1544 forekommer der Glasmalerier i Blyindfatning som Ruder i enkelte Professorgaarde. Men den mærkeligste Indretning var dog »Privitetet«, Toilettet og hvilke andre Navne Nødtørftshuset gennem Tiderne har haft. Inden man rejste selve Huset, som var af Træ, gravede man en dyb Grav under det. Og naar den saa med Tiden blev fyldt, gravede man en ny, flyttede Huset og kastede den gamle Grav til. Men det kunde jo kun lade sig gøre, hvor der var rigelig Plads, hvad der ikke var i Kannike­ stræde, og saa blev det en bekostelig Historie at faa »Huset« renset. Her gengives et Regnskab fra Rensningen af Studiegaardens »Locus privatus« der blev foretaget 1621****). Der blev fjernet ikke mindre end 131 Læs, som betaltes med 22 Skilling pr. Læs. Foruden Maden fik »Natsvendene« de tre første Nætter 76 Potter 0 1 å 2 Skilling og den *) Et Halvhus, der ofte tidligere fandtes ved gamle Købstadshuse. Dets Tag dannedes af Hovedbygningens Forlængelse. **) R. Mejborg: Borgerlige Huse S. 28. ***) D. v. s.: forsyne Brænderne med korte Rafter (Stigved), som skulde holde Leret fast. ***■*) R. Mejborg: Borgerlige Huse S. 47. 25