AdmiralGjeddesGaard

Beskytter af Videnskaben, hvorom en lang Række Dedikationer i lærde Skrifter vidner. Det var saaledes paa hans Initiativ og under hans Auspicier, at Frederik II stiftede Kommunitetet, hvor 100 fattige Stu­ denter bespistes to Gange om Ugen. Men et særlig hjærteligt Venskabsforhold udviklede der sig mellem den unge Historieskriver Anders Sørensen Vedel og den gamle Kansler. Han hade en betydelig Andel i, at Vedel blev udnævnt til kgl. Historiograf, ligesom han direkte opfordrede ham til at gaa i Gang med sin Oversættelse af Saxo. I Fortalen til denne skriver Vedel om Johan Friis, at »Han maatte saare vel lide alle Lærde og mest dem, som kunde snakke og tale med ham om gamle Monumenter og fordums Historie«. Det første Skrift fra Vedels Haand, der var en Samling homiletiske Lignelser*), som udkom 1567, var decideret Johan Friis. Vedel var ogsaa Friis’ Sjælesørger, og var i denne Egenskab til­ stede ved hans Dødsleje (1570). Efter Tidens Skik indeholdt Vedels Ligprædiken ogsaa en meget detaljeret Levnedsbeskrivelse, som skatte­ des overordentlig højt af Samtiden. Der eksisterer ikke nogen særlig Beskrivelse af den Kannikegaard, som Johan Friis overtog, men ved Hjælp af R. Mejborgs Skrift »Bor­ gerlige Huse«, kan vi faa et Glimt af disse Huses Indretning og Byggemaade. Ingen af disse Kannikegaarde, der jo for de flestes vedkommende blev Professorresidenser, har afveget meget fra hinanden i Udseende og Størrelse. Som to Yderpunkter nævnes dog den Residens, »der i det 18. Aarhundrede laa paa det sydlige Hjørne af Nørregade og Krystal­ gade og tjente Prokanslerinde Pontoppidan**) til Enkesæde. Denne omfattede nemlig 15 elegante Værelser og en fuldstændig Udenoms­ lejlighed«, og dennes Modsætning, »Pædagogigaarden«, der kun hade *) Gejstlig Veltalenhed. Det var ikke Vedels eget Skrift, men et efterladt Arbejde af hans Lærer, Grundet. **) Erik Pontoppidans 3. Hustru, Johanne Marie.

23