AdmiralGjeddesGaard

Kap. I TOPOGRAFI

=tore Kannikestræde var fra gammel Tid Latinerkvarterets Ho­ vedgade. Og endnu hviler den samme Ro og Værdighed over Gaden. Ja, man skulde næsten tro, at den var sig bevidst, forpligtende det er at føre i lige Linje fra Vor Frue til Trinitatis, ve Holbergs Kastanje ved den ene og Regensen med Linden ved den anden Ende. At vandre her mellem de gamle, smukke Facader stemmer netop Sindet til den akademiske Eftertanke, som har til Huse i de gamle Kollegier, Borch, Elers og Regensen. Her er Hygge og Idyl. Og for at gøre Billedet af det gamle København fuldstændigt, mangler der faktisk kun Tranlamper og en syngende Vægter med Nøgleknippe, Lygte og Morgenstjærne. Faa af vore gamle Gader er som Kannikestræde gennemtrængt af Aarhundreders Kulturliv. Selv den moderne Trafik formaar ikke at ryste den ophøjede Ro, som hviler over de ærværdige gamle Byg­ ninger, som Tiden i de fleste Tilfælde har givet Patina. Der er noget af Renæssancetidens respektindgydende Alvor over disse tohundred- aarige Gaarde, der endnu ruger over Rokokotidens indendørs Minder og hemmelighedsfulde Mysterier, godt skjult bag forsvarlige, tilluk­ kede Porte. Men de er dog ikke mere tillukkede, end at den interes­ serede kan gaa ind og beskue de gamle Gaardinteriører med de smuk­ ke ældgamle Træer og Haver, om hvis Eksistens de fleste Køben­ havnere kun har en uklar Anelse. 9

Made with