AdmiralGjeddesGaard

Og ingen Lysets Morgensol kan bryde Dansens Kæde, selv Gamlingen i Sølvparyk de korte Trin maa træde

der er saa stille, Kaardens K lik

—

mod Gulvet anes som Musik i JVuets Leveglæde.

Maaske den gamle Admiral? Han løfted Kistedækket og kom til sine Stuer hjem, da Festens Bord var dækket. Og alle Gæster kom med Smil fra hundredaarigt Gravens Hvil af Frue Klokker vækket. Smil, Vandrer, ad din Søndagsdrøm, men Sorg og Lykke gemmer sig i en dyb Erindringsskat, som Byen aldrig glemmer du ejer Skattens dyre Guld og øger den, til du biir Muld, og andre den fornemmer. —

Evald Longfors.

Admiral Gjeddes Gaard 1932.