AdmiralGjeddesGaard

væk fra den minderige Gaard. Og i Stedet for at løsrive sig stiger man op paa Trappetaarnet og ud paa Taarnhaven. Her mødes den skønne Natur i de store Blomsterkasser med de ærværdige gamle Træer i Kol­ legiets Have. Det giver Sindet Hvile og Fred at sidde her en Stund. Og endnu en Gang synker man, ved Synet af de skønne gamle røde Tage med det massive »Rundetaarn« i Baggrunden, tilbage i Min­ derne. Ens Fantasi befolkes af Gaardens Beboere: Der sidder en lærd gammel Herre og overtaler en ung Mand til at omskrive Danskernes Historie paa deres eget Sprog. Nu sidder Hol­ berg og terper Lektier med uregerlige Drenge. Og nu er det en Konge­ datter, der stolt gaar sin tragiske Skæbne i Møde. Og saa videre, og saa videre------------. Da man endelig har løsrevet sig, forlader man Gaarden i dyb Tak­ nemmelighed til de Mænd, for hvem det har været og er en Opgave at bevare den smukke gamle Gaard fra Ødelæggelse og Vandalisme.