AdmiralGjeddesGaard

Ved Admiral Gjeddes Gaard.

gaar din vante Søndagstur

ad tomme, stille Gader og hilser med et Smil paany de skønne Husfacader; den gamle By, de gamle Sten med hundredaarig Vejrligs Mén i Sommersol sig hader. Da hænder det, du standser op og lader Sindet dvæle ved fordums Liv, som taler her, hvor Strædet selv har Mæle du ser en fornem Adelsgaard og aner bag om Slægt og Aar et Spor af glemte Sjæle. Maaske det stiger som et Syn bag din fortænkte Pande, et Billede, et Drømmespil — op over Lethes Vande, en sagte, underlig Ballet, de Dødes Dans i Menuet, bag Ruders Lavlerande. Rococofestens smukke Leg bag Bindingsværkets Stuer, de muntre Kavalerers Buk fo r silkeglade Fruer, en Pantomime, drilsk, koket, hvor Amoriner skyder Plet i Jomfruhjerters Buer.