AdmiralCCZahrtmann

9 0

S Ø K O R T A R K I V E T

—31 han lagde Kongen paa Hjerte. Hans fremragende Dygtighed som Kortlægger vedblev at komme Søkortarkivet til Gode. Som Chef paa Vagtskibet opmaalte han 1837 ° g 38 Dansk Vestindien, optog hidtil ukendte Løb og Farvande og gav Grundlaget for A r­ kivets Kort over disse, ved hvis Fremkomst 1849 z - skrev: Kapi- tajn Graah har ved sine Maalinger indsamlet en Masse Stof til Berigtigelse af Punkternes indbyrdes Beliggenhed og i saa Hen­ seende grundet sig et Navn her lige som i Grønland. ' 4 - Den Iver og Lyst, hvormed Zahrtmann planlagde, forberedte og vaagede over Graahs Grønlandsrejse, gav sig til Kende i hans Be­ mærkninger over de Venetianerne Zeni tilskrevne Reiser i Norden, fremsatte 1833 i Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed, 2. Bind, S. 1— 3 5 - Denne Afhandling vidnede om, at han intet sparede for ved grundige og omfattende Studier at sikkre sin Afgjørelse af Opgaver, som stilledes ham. Paa dybgaaende Undersøgelse af et vidtløftigt Stof, ældre Kort og Bøger, drog han, imod Eggers og Malte Brun, den Slutning, at Zeniernes Rejseberetning og Kort ikke kunde være affattet i det fjortende Aarhundred, men var sammen­ stykket af det sextende Aarhundreds Viden. Herunder drog han til lige frem, at Calumbo 1477 havde været paa Island og rime­ ligvis her indhentet Oplysninger om Amerikas Tilværelse. Alle­ rede 5. Avg. 1830 var Z. bleven optaget som ordinært Medlem i Det kgl. nordiske Oldskrift-Selskab. Hans Afhandling om Brødrene Zeni fremkom 1838 i Meddelelser fra London Geographical Society og anmeldtes da med stærk Tilslutning i North American Review. Den angrebes strax her hjemme af Lektor J. H. Bredsdorff, men kunde delvis holdes i Hævd ved nyere Tiders Undersøgelser. Endnu en anden Begivenhed kaldte ved denne Tid paa Zahrt- manns Pen. Forholdet mellem Sø- og Landofficerer var spændt; det kom til Orde i Sproget med Søulk og Landkrabbe. Dette var af gammel Oprindelse. Ewald havde bragt det paa Scenen i De bru­ tale Klappere, havde forherliget Sømandens L iv og ene Søhelte i den Sang, som Folket gjorde til sin Festsang. Det gik igjen i Oeh- lenschlågers Tordenskjold. Særligt Slaget paa Rheden 1801, omsun­ get af Hertz, og Søkrigen 1807— 14, omsunget af Blicher, drog Folkets Hjerte til den danske Sømagt. Mange Strenge knyttede dennes Opgaver til Landets borgerlige Syssel, Søfart og Handel. Paa Landjorden lagde Søofficeren helst Uniformen til Side og op- traadte civilt, medens Landofficeren førte sig stramt uniformeret baade ud- og indvortes, i Tide og Utide. Landstaben, de Røde, kunde ikke tilgive Sømændene, de Blaa, at de som Folkets Kæledægger fik Vind i Sejlene. Flaadens Mænd kunde ikke glemme Landoffice­ rerne, at de under Søkrigen, med sit paa det Tørre, i al Mag havde høstet for sig en lovfæstet stor Del i Flaadens Bytte, for hvilket ene den var gaaet i Ilden.