AdmiralCCZahrtmann

84

S Ø K O R T A R K I V E T

blev Z. Medlem af en Række videnskabelige Selskaber: 29. Jan. 1842 af svensk Kgl. Krigsvidenskabs Akademi, 1. Ju li 1844 af Kgl. geografisk Selskab i London, 16. Nov. 1846 af kgl. svensk Orlogs- manna-Sallskapet, 3. April 1853 af russisk kejserligt geografisk Sel­ skab. Han blev 30. Okt. 1829 Ridder du mérite militaire for sit til det franske Kortarkiv indsendte Arbejde over Antillernes Hydro­ grafi og fik 22. Marts 1845 en Guldmedaille fra Hamborgs Senat for dertd 1840 indsendt Kort over Helgolandbugten og Undersø­ gelser af Strømændringer i Elbens Munding. 3 - Ved Siden af sin arbejdsivrige Gjerning i Søkortarkivet blev Zahrtmann et meget virksomt Medlem af forskellige Kommissioner. Lndnu medens han var paa sin Forlovelsesrejse i Altona i Febr. I.?2^ ; . k° m 1hal? lnd i en saadan; „under min Fraværelse,“ skrev han til Elisabeth Donner 3 1. Marts, „er jeg sat i en Kommission til at gjøre horslag om et Fyrskib 1 Kattegat; dette morer mig, fordi Kon­ gen har stukket min Ringhed ind i den imod Admiralitetets Indstil­ ling, men det giver mig for Tiden næsten for meget Arbejde.“ Ud- ægnmgen af et Fyrskib paa Trindelens Grund og Bygningen af Læsø F y r blev gjennemført. Zahrtmann fik herved Lejlighed til at indstille, at Trindelen og Grundene Nord og Øst for Læsø oplod- dedes og kortlagdes gjennem Triangulering. Dette-Arbejde udførtes aar ligt 1828—40 fra et til tre Skibe, og Z. fandt, at Opmaalingernes Nøjagtighed næppe lod noget til overs at ønske, og at de havde været en saare gavnlig Skole for de derved sysselsatte Søofficerer Han følte Glæde i_ at vække Sansen hos sine Standsfæller for slige Opmaalmger, og til den Ende sparede han intet i de Instrumenter og andre videnskabelige Hjælpemidler, som Arkivet medgav Or­ logsskibe paa Langtogter. • EnC!nV 82? ’ 24- Sep t’ kom Zahrtmann ind i en ny Kommis­ sion, 1 hvilken han som eneste Sømand frit kunde virke Gavn • mu­ ligvis havde han givet Stødet til, at den samledes. Dens Opgave var at planlægge et Togt til Grønlands Østkyst for at optage Kort over denne sydfra og navnligt for at stedfæste de gamle Nordboers Østrebygd. I en fortrinlig Afhandling havde H. P. v. Eggers 1794 gjort det sandsynligt, at denne maatte søges omkring Julianehaab og ikke paa Landets lidet tilgængelige Østkyst; Spørgsmaalet burde nu løses gjennem stedlige Eftersøgninger. I Kommissionen affattede Z. en 1 sin grundige Udførlighed klart og sikkert lagt Instrux for I agtet og en hge saa grundig Indstilling, som sluttede saaledes: IH Anfører for Expeditionen troe vi snarest at turde foreslaae Hr Premierlt. W. A. Graah af Søe-Etaten, der bekiendt med Grøn­ land ogsaa vil være fortroeligere med en saadan Expeditions For­ svar, end man turde vente af nogensomhelst, der for første Gantr bevægede sig i de arctiske Regioner; vi formene ham i den Alder der forbinder mandig Sindighed med ungdommeligt Liv, og vi troe