AdmiralCCZahrtmann

S Ø K O R T A R K I V E T 8 3 Avg. 1837 : Tirsdag lod Admiral Holsten mig bede at komme til sig; det var __ forat sige mig lutter smukke Ting! Kongen ønskede at høre om Amerikaneren, og Holsten havde svaret, at han vilde erkyndige sig, om jeg havde været der ombord, thi i ,saa Fald havde der været Øine, dem intet undgik! En svensk Oberst, hvem jeg, comiskt nok, fik Ordre til at vise saavel Archivet, som at meddele Alt, hvad jeg vidste om Fyr- og Lods-Væsenet, der have deres egne værdige Chefer Lehmann og Wulff, havde Holsten raadet Kongen at lade give paa denne Maade Oplysning, da jeg var den, som kjendte disse Gjenstande bedst! Endelig kom vi da til Kaarterne, hvor han haabede, at jeg havde været ret tilfreds med Resolutionen, den Collegiet havde gjort sig den største Umage for at udvirke, eftersom Kongen var saa saare meget imod, at Kaart bleve publice­ rede. Jeg lod, som om jeg tog dette Alt for god Fisk, og benyttede den Gamles Duplicitet til at sige de allerdjerveste Sandheder om Mørke, Uvidenhed og Tilbagegang, til hvilket Alt han maatte give smilende, bifaldende Svar og var Venligheden selv. A f Alt drager jeg den Slutning, at Kongen maae være bleven opmærksom paa Collegiets Fremgangsmaade og har yttret sin Utilfredshed dermed, hvorefter de nu ere bievne smidige, — saalænge det varer. Ved at have indbragt denne Sag for Kongen indgav Admiralite­ tet Zahrtmann den Tanke, at han selv burde gaa lige til Frederik den Sjette med en Indstilling om Tilladelse til Udgivelse af det om­ stridte Kortblad: København med Løbene dertil. Raskt gjorde han dette, og ved Resolution 14- Febr. 1838 tilkendegav Kongen ham sin allernaadigste Tilfredshed med hans Bestræbelser for Søkortarki­ vets Fremgang samt tilstedte 18. Febr. Fremkomsten af Køben­ havnskortet uden mindste Indskrænkning for Kortbladet selv og kun med den Bestemmelse for den i større Maalestok givne Karton, at denne ikke maatte indeholde Lodsmærker. Fra denne Dag følte Z. alt Hemmelighedskræmmeri endeligt undlivet og Arkivets fulde videnskabelige Frihed gjenvundet. Admiralitetet var imidlertid ikke helt undlivet og skulde endnu en Gang gjøre denne hans gode Tro til Skamme (1843). Kongelig Resolution af 17. Marts 1840 fastslog, at Arkivets Grundkapital skulde holdes ubeskaaren, og at dets Aarsoverskud skulde bruges til at forsyne Flaaden med Kort, Bøger, Instrumenter og Søuhre. Indenfor Arkivet arbejdedes tillige med at bevare de Aarhundred gamle danske Kort som oplysende om Stednavne og historiske Forandringer og med at vedligeholde Forbindelse og Ud- vexling af Værker med Søkortarkiverne i Sverig, Rusland, Spanien, Frankrig, Holland og England. Arkivet og dets Styrer vandt et godt Omdømme i Udlandet. Den engelske og den franske Regering befalede, at det skulde delagtiggjøres i alle der fremkommende hy­ drografiske Værker. Engelske Kartografer nævnte o. 1840 et Bjerg paa Afrikas Vestkyst i Nærheden af Christiansborg Mount Zahrt­ mann. Væsenligst i sin Virksomhed som Direktør for Søkortarkivet