AdmiralCCZahrtmann

S Ø K O R T A R K I V E T 8 l vore Farvande med Undtagelse af Drogden og Indløbet til Kiøben- havn“ . Allerede 25. Jan. 1827 havde Z. søgt om at maatte lade Drogden opmaale, hvorom Kundskaben var af største Betydning for Konstruktionen af Marinens Linjeskibe, men havde heri fundet Modstand hos Bille. Han gik dog da i Gang med at forberede alt til dette Arbejde, ved selv at udføre en paalidelig Triangulering af Landmærkerne og en omhyggelig Oplodning af Farvandet. Ved Bil­ les Død traadte Admiral C. A. Rothe ind i Admiralitetet; ogsaa han mødte Z. med Velvilje og fremkaldte 25. April 1833 en Admirali­ tetsordre til denne om at indgive Forslag til Arbejdets Udførelse. Forslaget blev straks stillet og approberet 30. April og Opmaalingen samtidigt overdraget Kapitajnlieut. P. E. Sietting. Den følgende Dag kunde Z. tiltræde sit tredje Togt til Vestindien, glad forundret over den Raskhed, hvormed dette vigtige Kortarbejde var kommet i Gang. Kontreadmiral Rothe var imidlertid kun yngste Admiralitetsoffi- cer; han døde allerede 12. Juli 1834. Hen i Tiden dannedes Admirali­ tetet af Hans Baron Holsten (1758— 1849)» U. A. Schønheyder (1775__1858), P. C. Kinch (1787— 1859) og, som civilt Medlem, Niels Viborg (1785— 1863). Om disse udtalte den senere Admiral van Dockum 1862 i „Min Samtid“ (Rigsarkivet): Admiral Hob sten, en ædel og høist elskværdig Personlighed, human i sin Tænke- maade og besielet af Iver for alt, hvad der var retfærdigt og godt, var imidlertid en svag Mand, vant til at spille en aldeles _underord­ net Rolle i Billes Levetid, og ingensinde blev han istand til at udøve nogen betydelig Indflydelse i Collegiet. Ved Siden af ham stod Ad­ miral Schønheyder, i sin Tid en kiæk og dygtig Officier, uegennyttig som Faae, en høist agtværdig, men ikke nogen kundskabsriig eller dygtig Mand, i Collegiet ikke paa sin Plads, fuld af Tillid til sin egen Dygtighed, hvilken Dygtighed imidlertid for største Deel ikkun var tilstede udi hans egen Indbildning, men næppe anerkiendtes af Nogen, der kom til at staae i nærmere Forretningsforhold til ham; bagved’ hans tilsyneladende Kraft skiulte sig en Villieløshed og en Mangel paa Evne til at føre nogen alvorlig Tanke igiennem, der giorde ham uskikket til at være ledende Medlem af nogen Admini­ stration. Ogsaa Capitain Kinch var, med al sin Orden og Arbeidsom- hed, ikke nogen Mand, der selvstændigen var istand til at sætte sin Villie igiennem. Sielen for Admiralitetet eller dettes ledende Aand blev saaledes Etatsraad Viborg, Typus for. det Bureaukrati, der under Enevolds-Herredømmet regierede Staten. Saaledes skildredes det Admiralitet, som nu blev Zahrtmanns Modstander. Modstanden kom ikke fra Baron Holsten, der kendte hans Dygtighed fra Scheldeflaaden 1808, og som var saa aflægs, at han nogle Aar senere maatte bede sig fritaget fra Kollegiets For­ handlingsmøder for ikkun fortsat at foredrage Kongen dets Indstil­ linger; heller ikke fra Søkapitajn og Generalkrigskommissær Kinch. Kun i Kommandørkapitaj n Schønheyder saa Z. sin ivrige Modstan- Zahrtm ann ®