AdmiralCCZahrtmann

74 B R Y L L U P han kender alt alene af flygtigt Gjennemsyn, thi med Undtagelse af gamle kuriøse Krønikebøger og Walter Scott, troer jeg ikke, at han i de Aar, vi var sammen, har gjennemlæst nogen Bog ganske nøje og allermindst en strengt videnskabelig Bog, og dog er han nøje inde i Alt. 23. Juni: Hvor ofte har jeg sagt Dem, at jeg altid har haft Lykken med mig. Meget ofte har jeg spurgt mig selv, hvoraf dette kom, og let fandt jeg, at i Sager, som jeg direkte kunde paavirke, kom det af, at jeg forud følte mig overbevist om, at de vilde lykkes for mig, og for en slig Overbevisning vige selv tilsyneladende Umu­ ligheder; men i saadanne Sager, som jeg slet ikke kunde gribe ind i, og som ene Tilfældet raadede for, der blev min Lykke mig ofte uforklarlig, jevnligt pinagtig. Jeg mistede i sin Tid flere fortrolige Venner, som stod foran mig i Marinen og døde, den ene hurtigt efter den anden; da stod det for mig, som var min saakaldte Lykke Skyld heri, som havde de maattet dø for at gjøre Plads for mig; den Følelse var mig pinlig. Mine to nærmeste Formænd Tostrup og Hillerup var begge mine inderligste Venner og fik begge deres A f­ sked ved Reduktionen i 18 15 ; begge henvendte sig til mig, som af alle havde størst Fordel af deres Afsked, for at jeg skulde affatte deres Bønskrift til Kongen om, at de kunde blive gjenoptagne i Marinen; jeg gjorde det, det var mig en sand Glæde at gjøre det, jeg troer aldrig at have skrevet noget bedre; de satte blot deres Navne under, det lykkedes, de blev begge ansatte paa ny. Nu er de begge døde; ofte mindes jeg dem, og naar jeg da tænker paa deres blinde Tillid til mit ærlige Venskab, da gjennemstrømmer mig en Følelse uden Navn, en Følelse som i mit Bryst kommer nærmest den Følelse, at jeg ejer Deres Kærlighed, dyrebare Pige. Atter 1. Juli (Søndag): Mit Forsæt i Dag at besøge Grevinde Blücher paa Landstedet, har jeg opgivet, ikke af Vægelsind, men af Økonomi. Fra otte Dage før til otte Dage efter St. Hans have vi her Kildetiden, en Art Carnevale pour les bons bourgeois de Copen­ hague, hvorunder alle strømme ud i Dyrehaven, drikke af Kirsten Pils Kilde, men langt mere af Vin- og Brændevinsflasker, stimle sammen om vilde Dyr, Voxkabineter, Linedansere, Beridere og mere, og vende særdeles glade hjem i den faste Tro, at de der have moret sig guddommeligt. I denne Daarskaben viede Tid kan et Køre­ tøj næppe faas til Leje om Søndagen; saa tænkte jeg det bedre at leje det en Hverdag for tre Daler end i Dag for syv Daler. Heraf skal De dog ikke drage den Slutning, at jeg er Økonom, thi hidtil var jeg det aldrig, jeg kunde sige med Forsæt af Frygt for at blive gjerrig, hvortil jeg troer at spore Anlæg hos mig; den der hand­ lede saaledes denne Gang var ikke Deres gamle Zahrtmann (jeg beder, bliv ved at give mig dette Navn for hele mit L iv), men E li­ sabeths Brudgom, som jo bør knibe sig selv af, naar han herefter vil have Ret til at gjøre det med sin unge Hustru. — De veed jo, at jeg siden Nyaar 1825 slet ikke har fulgt den nye Litteratur,’