AdmiralCCZahrtmann

B R Y L L U P

67 Skilsmissen fra min Datter vilde falde mig uendeligt tung, tungere end jeg kan sige det. De skriver, at De vilde forsøge at forekomme den, men tillad mig at spørge Dem: hvorledes kan man afgive For- sikkringer om ædle og varige Følelser og samtidigt tænke paa at til­ sidesætte sin første Pligt, den at udfylde med Flid og Trofasthed sit Kald i en Stilling, man er indtraadt i, og hvis Arbejde ikke bør slippes før den Stund, da vi kaldes til at aflægge Gud Regnskab for det. En Fader ønsker Lykke for sine Børn, Lykken i Ægteskabet bestaar væsenligst i Troskaben mod de indgaaede Løfter, men hvil­ ken sikker Tillid kan Faderen fatte til en Mand, som for at træde ind i nye Forpligtelser svigtede ældre, fuldt saa hellige og fuldt saa ukrænkelige? Jeg har den Ære at være med udmærket Agtelse, min Herre, Deres meget ærbødige Tjener Donner. Hermed kom Brevvexlingen i Gang mellem Zahrtmann og Don­ ner, som endnu 12. Jan. skulde have Svar paa adskillige Spørgsmaal: „De skriver, at De ingen Formue ejer, — har De Gæld? hvilken Aarsindtægt har De nu? Vi have ikke talt om Religion: troer De med mig paa et kommende L iv og paa en gjengældende Gud? Jeg maa tilføje, at Deres Breve strax ved Modtagelsen ere komne og komme til mine Børns Kundskab, og at mine Svarbreve kendes og billiges af dem. Mine Børn ere nu i den Alder, at jeg troer at kunne vise dem min Kærlighed ved at skænke dem min Tillid.“ I Brev af 23. Jan. 1827 gav Donner endelig sin Indvilligelse. Efter Zahrtmanns Redegjørelse for sine Pengekaar tilsagde han sin Datter 10,000 Rigsbankdaler til Udstyr og en Aarpenge paa 1000 Rbd., hvormed Z.s Lønning fordobbledes. Derefter skrev han: „Jeg har foreslaaet min Datter Dem til Ægtefælle efter de Følelser, De lægger for Dagen i Deres Breve baade for hende og for mig, og fra min Side med den Agtelse, jeg bærer for Dem. Hun agter Dem, hun haaber at finde sammen med Dem den Lykke, som Himmelen skænker dydige Ægtefolk, men hun havde en alvorlig Indvending, idet hun troede, at en hellig Pligt burde binde hende til mig. Det har da været min Pligt at overtyde hende om, at dette var at paa­ lægge sig strængere Forpligtelser, end Gud har stillet hende, og at alle hendes Pligter mod mig, hvilke hun hidtil har øvet med den største Trofasthed, ske Fyldest ved, at hun ægter en Mand, som jeg elsker og agter; samt at jeg af Fremtiden vel venter hendes datterlige Kærlighed uændret, men at al hendes Tanke og Omsorg bør vende sig mod hendes nye Stilling. Hun har da overladt mig Afgjørelsen, og det er under Paakaldelse af den Almægtiges Velsig­ nelse, at jeg lægger hendes Fremtid i Deres Haand og modtager Dem som min Svigersøn. Men i hvad jeg har sagt og burdet sige min Datter, bør De ikke underkende det store Offer, som jeg har taget paa mig; ikkun den Tanke, at jeg opfylder en religiøs Pligt ved at give Afkald paa min personlige Fordel, paa hvad der gav 5 *