AdmiralCCZahrtmann

56

S Ø T O G T E R

i at møde Dem igjen. Jeg vil ønske Dem at komme til Amerika for at se revolutionære Regeringer, maaske vil De da indrømme mig, at de skabe ikke Lykke for det Slægtled, som oplever dem; til Gjen- gæld vil jeg give Dem Ret i, at af alle Revolutioner er Amerikas mindst at dadle.“ Og 4. Nov.: „Jeg er en tarvelig Brevskriver, da jeg fører et højst ensformigt L iv og aldrig oplever noget mærk­ værdigt eller maaske mangler Evne til at opfatte som sligt, hvad der hændes mig; jeg har aldrig noget at fortælle mine Korrespon­ denter, den ene Dag ligner den anden, smaa Bekymringer for Dagen i Morgen udslette Mindet om Gaarsdagens, men i det store Hele skabe Dagene mig Tilfredshed, og jeg skylder det gode Forsyn den fuldeste Taknemmelighed for d em Danmark gaar fremad, i det mindste styres dets Finanser, den eneste Gren, i hvilken jeg kan have nogen Indsigt, bedre end nogen Sinde ___ Den lille Kres, med hvilken jeg lever, har det godt og beder mig bringe Dem sin Tak for, at De mindes den, og for Deres Hilsener.“ Og 29. April 1826: „Smaa Fallitter i København og i Hamborg, men større Pengetab for mange. Den Forsigtighed, som mit Hus bruger i For­ retninger, har ladet os staa denne urolige Tid igjennem med lidet betydende Tab, men vi have maattet hjælpe andre med vor Støtte.“ Andre Breve fra Danmark satte Zahrtmann Uro i Blodet ved at fortælle ham om Medbejlere, som sværmede om den unge Elisabeth Donner. Den unge Lieutenant Steen Bille skrev til ham 13. Sept. 1825 fra København: „En Ven, som Du er, finder man ikke mange af i Verden, og troe mig, gode Zahrtmann, jeg skiønner derpaa. Jeg kom til Tunis først i Mai, fik Quarantaine, men Falbe kom ud til mig. Vi talte naturligviis om Dig, og han sagde mig at have et Brev fra Dig, der lod ham formode, at Du gik i Giftetanker. Med denne Tanke læste jeg nu senere hen Dit Brev til mig, finder det triste, Dig giørende philosophiske Betragtninger over Ungdommens Daar- ligheder og blivende mere nedstemt, alt som Du fierner Dig fra A l­ tona, hvor Brevet er begyndt, saaledes at Du i Lübeck bliver reent melancholsk, og der udbryder Du i en stor (men jeg tilstaar velfor- tient) Lovtale over den altfor elskværdige Betty Donner. At Du virkelig kunde have ladet Dig fængsle af en saa elskværdig Pige, det vilde saa meget mindre undre mig, som det aldeles falder i mine Tanker, ogsaa dersom jeg følte Lyst til at givte mig. Jeg tilstaaer Dig det, jeg behøvede kun et eneste Opmuntrings Ord af min gamle Fader for at fremskynde denne Lyst, — dog min Ven, denne Op­ muntring kommer formodentlig ikke, og jeg bliver ganske rolig i Kiøbenhavn, medens formodentlig en Hamborger eller Altonaer, Gud veed hvad, løber af med den elskværdige Betty. Derfor vilde jeg dog hellere, det skulde være Dig, og har jeg ikke taget fejl i mine Gisninger, saa opmuntrer jeg Dig som en sand Ven i alle Hen­ seender til at gaae paa og giøre denne smukke, nydelige, elskvær­ dige og rige Pige til Fru Zahrtmann. Donner giør store Geschiæfter og vinder uhyre Penge. Jeg forlod dem igaar otte Dages om Afte