AdmiralCCZahrtmann
51
S Ø T O G T E R
S Ø T O G T E R 1.
Saa kom Zahrtmann atter ud at sejle, idet Admiralitetet 24. April 1824 satte ham til Tredjekommanderende paa Kadetfregatten Freia medj P. F. Wulff til Chef. Han følte sig strax hjemme der; Kapitajn C. Fiitken, som ogsaa havde været paa Naiaden med ham, sagde: „Z. er en uforklarlig Person; i sex Aar har han ikke været paa et Orlogsdæk, og nu han er kommen der igjen, er han saa aldeles hjemme der, som om han aldrig havde været fra Borde.“ Fregatten gik 8. Maj fra København og styrede ned i Spanskesø; hvad Z. her fik at se af Kadetternes Optræden, gav ham ringe Tanker om Ka detchefen Wulff. Han skrev 23. Juni til Falbe: „Naar jeg seer, hvor langt Cadet Corpset er under, hvad det var for tyve Aar siden’ da priser jeg mig lykkelig ved at være opdraget under Sneedorffs Ørne.“ Togtet blev Aarsag til en Myndighedsstrid mellem Wulff or Sneedorff. I Juli var Fregatten atter ved København for at tage Prins Chri stian Frederik om Bord og paa et Krystogt i Østersøen føre ham til Bornholm og hente ham derfra. En rygende Vestenstorm førte 1 1 . Juli Skibet i elleve Timer fra København til Hammeren. Under Krysning her brødes Merseraaen paa to Steder under det svære Pres af Sejlene, det saa ud til, at den vilde styrte ned. Kadetterne fløj til Side; kun Zahrtmann holdt urokkelig sin Post paa Dækket lige under Raaen. Rædselslagen raabte Prinsen til ham at skynde sig bort fra det farlige Sted; men han, som stolede paa, at Top- lenterne vilde holde Raaen oppe, blev koldblodig staaende og kom manderede Kadetterne paa Plads. Dette Optrin kom til at virke stærkt ind i Zahrtmanns Fivsbane, idet det lagde Spiren til den Tillid, Prinsen som Kong Christian den Ottende altid bar til ham, og som bragte Kongen til at søge sin faste Støtte i ham. I Stedet for i Rønne maatte Prinsen landsættes den følgende Morgen i Nexø. Herom skrev Zahrtmann til Falbe: „V i bragte Høiheden fra Kiøbenhavns Rhed til Hammeren i mindre end elleve Timer, men kunne formedelst Kulingen ei landsætte ham førend næste Aforgen. Hertil havde vi naturligvis en sielden Leilighed, saa at vi Drogden ud med 2 Reb ude ikkun 6 Streger fra Vinden løb 10,6 — en smuk Fart. Det morsomste havde været, hvis Prindsesse Juliane ifølge sin første Bestemmelse var fulgt med til Dragøe; hun havde da med Cavaleer og Hofdame, men uden Vahre-Sæck kommet til Bornholm og var nok altsaa kommet tilbage i samme Dragt som de bornholm ske Piger, der komme til Kiøbenhavn forat søge Condition . . . . da Bille, entre nous, bestemt har lovet mig at komme med den første Fregat til Middelhavet, og umueligt var det vel ei, at det kunne blive Freia, naar den kom hiem fra denne Tuur; kunne Prinds Christian udvirke det, da ville det bestemt skee, men han har her ingen Indfly delse. Han giorde i Forgaars Aftes [21. Juli] en landlig Fest i en
Made with FlippingBook