AdmiralCCZahrtmann
L I E U T E N A N T E N 49 om dets Middeltid for at rette sit Kronometers Gang herefter, fik han til Svar, at alle Cassels Kirkeuhre viste nøjagtig Middeltid! __ Marburgs Studenter fandt han yderst raa; i Diligencen hertil var han i daarligt Selskab, især var der en Student, som højlydt bekla gede, at hans Ferie havde været for kort, til at han kunde besøge Sands Grav i Mannheim, — hvor skændigt! __ Ved Indrejsen i Frankrig mindes Z. en Mand, som bærer Til navnet: Den lille Korporal, og som en Gang vil blive meget gun stigere bedømt af den upartiske Clio, end han er det i Øjeblikket. Ved den anden franske Toldlinje bliver hele Diligencen gjennem- rodet, og Z. visiteret paa en utaalelig Maade. Især ved at høre, at jeg førte Bøger med mig, blev Tolderen greben af en hellig Iver, som vilde have klædt den hellige Alliance bedre end ham; en halv Time gik med til at gjennemgaa Kassen med Professor Schumachers Værker, som var bestemte til Gaver til franske Lærde; man gjen- nembladede dem, saa at ikke een Side lodes uundersøgt. Især fandt han Behag i at studere Frauenhofers Afhandling om Lysets Egen skaber, da den var skrevet paa Fransk og følgeligt kunde læses af Tolderen; og da Lysets Klarhed var noget, hvis Indførsel i Frankrig for Tiden var forbudt, saa lod man den først efter lang Overvejelse slippe igjennem. Tilsidst gik Paatrængenheden saa vidt, at man læste mine Breve, noget je g vilde alvorligt have modsat mig, hvis det ikke havde moret mig at se en fransk Tolder i Færd med at granske et dansk Brev fra en af mine Søstre, som har en saa skøn Haand- skrift, at jeg selv maa tage mig lang Tid til at tyde den. Over Stras- borg og Nancy naaede Z. sidst i April Paris. Porcelainfabriken i Sèvres saa Z. sammen med Garlieb. I Tegne salen var det Kunstnere, som arbejdede, især med at male Blomster, og her traf han den danske Blomstermaler J. L. Jensen, der havde arbejdet her i to Aar og med meget Held. I Markis de Sommarivas Kunstsamling saa hans Prins Christian Frederiks og hans Gemal indes Byster, en Gave fra Fyrsteparret og rimeligvis de eneste Prø ver af Thorvaldsens Kunst, som var komne til Paris. Hos den ver denskendte Instrumentmager Breguet, en Mester i Videnskaben som en Mester i sit Haandværk, knyttede Z. Forbindelse med Videnskabs- mænd som Thenard, Gay-Lussac, Arago og Alexander Humboldt. Arago ydede ham Venskabstjenester, Humboldt gav ham Hilsener med hjem til J. F. Schouw; men især fandt han i Breguet selv den elskeligste Olding, som ejede det bedste Hjerte og det ædleste Sind, og hvis Død endnu samme Aar han dybt beklagede. Nogle af Z.s Rejsebreve optog Schumacher i Astronomische Nachrichten, 2. Bind. Efter henved et halvt Aars Ophold i Paris tog Z. ad Søvejen fra Le Havre tilbage til Danmark og kom til Altona omkring 6. Okt. 1823. Her tilbragte han endnu et halvt Aar hos Professor Schu macher, inden endeligt det længselsfuldt ventede Søtogt faldt i hans Lod; og selv om han efter dette atter i nogle Maaneder tjente i Grad- Zahrtm ann 4
Made with FlippingBook